Hvad er forskellen på en kimono og en cardigan?

I øjeblikket er kimono det helt store ord i bladene, på nettet og ude i butikkerne. Cardigan har vi været vant til i mange år, men nu bliver det hele et stort mix, hvor det kan være svært at skelne mellem hvad der er hvad. Det prøver vi at dykke ned i her.

Hvad er en cardigan?

De fleste kender en cardigan. Det er den her uldne strikkede sag vi tager på når vi fryser. Det er faktisk også næsten sådan den faglige betegnelse er, for at noget er en cardigan.

Der skal være tale om strik, og den skal have lange ærmer. En cardigan skal have knapper ned midtfor, så den kan knappes og lukkes. En cardigan ses ofte i uld eller et syntetisk materiale, alt afhængig af pris og ønske til komfort. Man finder aldrig en krave på en cardigan. Den stammer fra 1853, hvor jarlen af Cardigan, bar den under en krig.

Hvad er en kimono?

En kimono ligner på afstand måske en cardigan, men det er en helt anden style. I hvert fald hvis du spørger en fagperson. Den stammer fra Kina, og er meget ældre en cardiganen. Faktisk skal vi tilbage til 600 tallet, hvor vi finder den første udgave af kimonoen. Den er lavet til at kunne bæres både af mænd og kvinder. Herhjemme i Danmark, er det kun kvinderne der har taget denne style til sig.

Kimono fra Zhenzi

Kimonoen er lang og har ærmer med god vidde. Den er åben fortil, og holdes sammen af et skærf, der for kvindernes vedkommende er smalt og bindes bagtil. De består udelukkende af sammensyet stof i rektangulære former og er i én standardstørrelse. Materialet svinger fra helt billige bomuldskvaliteter til eksklusivt silke. Sådan ser de kimonoer man finder i butikkerne sjældent ud. Det er også god skik at bære flere kimonoer oven på hinanden i Kina, hvilket aldrig har været tilfældet i Danmark eller nogle af de andre europæiske lande. Det var også først i 1910 at kimonoen fandt frem til Europa, altså ca. 1300 år efter Kina. Det kan da om noget være rigtig retro.

Her har vi så definitionerne på forskellen mellem en cardigan og en kimono. Problemet opstår så når vi begynder at variere de 2 styles. Cardigans uden knapper, eller kimonoer uden skærf. Så begynder det at være svært at finde ud af om det er det ene eller det andet. I virkeligheden handler det også mest om, hvad vi kan lide og ønsker at gå i. Så kan man kalde det hvad man vil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top