Livet som designer #55 og #56

“Kommer du også nogle gange til at tænke på at sige ”hvis jeg nu får nogle andre til at gøre det, så risikerer jeg, at jeg skal til at lave det om”.

Denne første episode ud af to har Kirsa inviteret Dorthe fra Gozzip ind til en snak om, livet som designer, sælger og balancen mellem arbejdet, som er blevet en livsstil og familielivet. De kommer rundt om, hvordan Dorthe startede som produktionspige som 18-årig til i dag, hvor hun arbejder som både designer og sælger ved et af Curvii’s største mærker, Gozzip. Derudover snakker de om, hvordan man får familielivet til at fungere, samt hvordan Dorthe bliver inspireret til at lave smukke Gozzip kollektioner.

Hør med når Dorthe (tv) og Kirsa (th) tager en snak om livet som designer ved Gozzip.

Hvem er Dorthe fra Gozzip egentlig?

Kirsa byder velkommen til Dorthe og præsenterer Dorthe fra Gozzip. Kirsa fortæller, at Gozzip er et af Curvii’s vigtigste mærker, da det har en fantastisk pasform, nogle skønne print, og at både Curvii og kunderne elsker Gozzip. Kirsa fortæller lytterne, at Dorthe altid ser tøjet med kundernes øjne. Hun er ikke den typiske sælger, der bare for enhver pris vil have et salg i hus. Men hun er derimod en god rådgiver, som kan se, hvad der passer til Curvii som en helhed og hvad der passer til Curvii’s kunder.

Kirsa fortæller også, at Dorthe også er en af de personer, som ofte er med på livevideoer på Facebook, fordi hun er et unikum af Gozzip-viden. Dorthe fortæller videre om, hvordan hun var meget nervøs første gang, hun skulle med på en livevideo på Facebook.  Hun var meget usikker på sig selv den første gang, hun skulle med på en livevideo, mens Kirsa siger, at man ikke kunne mærke, at hun var nervøs, men tværtimod kunne man se ilden i hendes øjne og hendes passion for tøjet. Derfor er Dorthe en fast del af Curvii’s livevideoer på Facebook, og da Dorthe også selv er en plus-size kvinde, kan Curvii’s kunder let relatere til hende og hun er en rigtig god ambassadør for Gozzip tøjet.

Jobbet som livsstil

Snakken glider over i det at være en arbejdende kvinde, som har et job, som nærmest er blevet en livsstil. Kirsa fortæller, at hendes alias er blevet ‘Kirsa fra Curvii’ og Dorthes er blevet ‘Dorthe fra Gozzip’. Kirsa spørger til, om Dorthe også ser sig selv på den måde. Dertil svarer Dorthe, at det gør hun helt bestemt , da Gozzip nærmest er blevet hendes livsstil, hvilket ikke kan undgås, da hun er med i hele processen omkring tøjet, lige fra de første designs, til tøjet er i handlen. Kirsa spørger derefter Dorthe, om hun altid har været i branchen, hvilket Dorthe har. Hun startede som 18-årig som hjælpepige på en fabrik i Ikast og er nu i dag designer ved Gozzip, som hun har været ved i 5 år.

“Jeg lægger utrolig mange timer i arbejdet, og hvordan tager børnene det? Altså hvordan påvirker det dem?”

Kirsa spørger derefter indtil, om hendes arbejdsliv påvirker hendes liv som mor, da Kirsa selv har erfaret, hvor mange timer man lægger i et arbejde, som er blevet til en livsstil. Dorthe siger, at hun i perioder har haft mange timer, og det altid har passet ind i hendes og hendes familieliv, da de har formået at planlægge sig ud af det.

Kunsten at give videre

Kirsa fortæller om første gang, hun skulle med ud og købe tøj ind, da hun startede ved Curvii. Her var det Dorthe, der var den første tøjsælger, som Kirsa mødte. Kirsa var utrolig bange for, om Dorthe kunne se, at Kirsa var helt ny i faget. Den første kollektion, som Kirsa så, havde Dorthe selv designet, og de begynder derefter at snakke om, hvor spændende det er for Dorthe at arbejde med. Dorthe forklarer, at hendes rejse fra produktionspige og så helt frem til i dag gør, at hun kender hele processen, og deraf har hun fået så meget erfaring, som hun har. Hun har dog hen af vejen fundet ud af, at hun ikke kan gribe om det hele, og der er nogle ting, som hun bliver nødt til at give slip på og lade andre gøre. Det påpeger Kirsa er endnu et fællestræk ved de to, da det også er noget Kirsa har erfaret.

“Det er det, der er udfordringen nogle gange, jeg skal simpelthen lære at sige fra”

Kirsa startede sammen med sin bror Kent Curvii, og hun fortæller, hvordan hun slev startede med at købe ind, pakke varerne ud, lægge dem på lager, markedsføre til kunderne og derefter pakke kundernes ordre. Dette kunne Kirsa og Kent selv, da de startede Curvii, men i dag har de mange ansatte, og de er derfor blevet nødt til at give mange af tingene fra sig. Dette er også en af Dorthes store udfordringer, da hun gerne vil gøre alle tingene selv. Både Kirsa og Dorthe har dog lært hen af vejen at give noget fra sig.  

Hvor kommer inspirationen fra?

Kirsa spørger til, hvordan Dorthe blev inspireret til forårskollektionen, som trender lige nu. Dorthe starter altid med at kontakte en konstruktør, som hjælper hende med at finde snittet til tøjet. Derefter er det farverne, hun skal til at arbejde med, og hun skal dermed finde ud af, hvilke farver der trender, og desuden hvordan hun får dem til at spille sammen. Derfor er det visuelle udtryk meget vigtig for Dorthe, og hun bruger lang tid på at finde frem til, hvilke farver kollektionen skal bestå af.

“Den dag jeg ikke kan se, hvad jeg kan gøre bedre til den næste kollektion, så laver jeg ikke det rigtige.”

En af Dorthe vigtigste redskaber til at kollektionen bliver bedre fra gang til gang er kundernes reaktion, som giver hende indblik i, hvordan kollektionen kan blive bedre. Hun lytter derfor altid til, hvad kunderne siger. Kirsa undrer sig over, hvor man finder så flotte nogle print, som der altid er på Gozzips tøj. Dorthe fortæller, at hun følger sin intuition, og hun ofte vælger noget, som alle kan lide, og hun gør alt for, at der er noget for alle. Derfor mener Kirsa også, at Gozzip altid er et mærke, som man kan kende både på kvalitet og de utrolig smukke print.

Alt dette og meget mere taler Kirsa og Dorthe om i lørdagens afsnit af Curvii’s podcast. Lyt med for at få hele historien, den hyggelige stemning og en designers spændende hverdag.

Et af Gozzips smukke print, som Dorthe selv rejser rundt for at finde. Hør mere om selve processen i Curviis podcast.
Back to Top