Vaske tips & tricks til dine bh’er

Som udgangspunkt skal du altid følge vaskeanvisningen, når du har med lingeri eller dit almindelige tøj at gøre. De er nok de færreste producenter af bh’er som vil anbefale at man vasker dem i vaskemaskinen – uanset varmeindstilling, vaskepose eller centrifugeringsindstillinger. 

Faktisk bortfalder din reklamationsret ofte, hvis du har haft den i vaskemaskinen, da dette betegnes som værende en forkert håndtering af produktet.

En god håndvask er den mest skånsomme måde for både elastikken, bøjlerne samt for blonden. Men har din bh noget tilbehør, råder vi at du fjerner dette før du vasker den.

Ved håndvask bevæges tøjet rundt i lunkent vand. Du behøver ikke at bruge hårdhændede metoder, som gnub eller vridning. Arbejd bh’en rundt i sæbevand med en temperatur på omkring 30 grader.

Vores leverandører anbefaler at du ikke lægger dine bh’er i blød. Dette har negativ effekt på både elastik og bøjlerne, hvor beskyttelsen i enden kan løsne sig og glide af. 

Ligeledes frarådes det, af flere årsager, at bruge skyllemiddel når du vasker dit lingeri. Skyllemiddel blokerer lingeriets ånde evne og elaskikkens elasticitet risikerer at formindskes. 

Efter vask i sæbe, anbefales det at skønne bh’en i koldt vand.

Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person hvor ofte man bør vaske sin bh, men gennemsnitligt er det en god idé, når du har brugt den fire gange. Dog oftere hvis du har tendens til at svede en del.

Når din bh er nyvasket, anbefaler vi, at du lader den lufttørre liggende fladt på et håndklæde med skålene opad. Kom aldrig din bh i tørretumbleren. Bh’er kan ikke tåle høje temperaturer og vil miste elasticitet og farve.

Klem aldrig vand ud af din bh for at tørre den, da det kan ødelægge skålformen.

Stryg aldrig din bh.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top