Størrelsen på modeller og hvad der skal til for at blive model

Hos Curvii bruger vi modelbilleder på alt vores tøj hvor det er muligt. Mange gange har vores leverandører billeder vi kan benytte, men i nogle tilfælde må vi selv i gang med kameraet.

Det skal gå hurtigt når vi får nyt tøj ind. Det skal helst være tilgængeligt på webshoppen samme dag, eller dagen efter. Det stiller naturligvis store krav til kæden hele vejen rundt i virksomheden, alt skal bare kører på skinner.

Når tøjet når ind til oprettelsen på kontoret, skal der hurtigt træffes en beslutning, hvis vi mangler modelbillede. Har vi få styles bruger vi vores egne medarbejdere som modeller. Hvis der er mange, hyrer vi en model udefra.

Vi har 2 kriterier når vi bruger en model, hvad enten det er en af vores egne medarbejdere eller en model der kommer udefra.

For det første skal modellen have en størrelse der ligger inden for vores eget spænd, nemlig 42-60. Det har ingen betydning for os om hun ligger i den ene eller anden ende af skalaen.

For det andet skal hun kunne præsentere tøj med et dejligt udtryk, det rigtige look og et glimt i øjet. Det ligger vi stor vægt på. Man skal også kunne finde ud af at begå sig foran et kamera og være fortrolig med det, og det er meget svært for de fleste mennesker.

Man er ikke plus size model bare fordi man ligger inden for vores størrelses range. Ligesom man heller ikke er “almindelig størrelse” model, bare fordi man er en størrelse 36. Der skal meget mere til.

Når man ser de færdige billeder, ser det legende let ud. Som om at modellen blot har stillet sig op, der er taget ét billede og så er vi færdige. Sådan fungere det slet ikke i praksis.

Det er svært at stå på den helt rigtige måde, og have tøjet til at falde bestemt, samtidig med at man har det rigtige udtryk i hovedet. Det er ikke usædvanligt at der kun er ét ud af 50 billeder der kan bruges. Noget man måske ikke lige tænker over, når man ser det ene billeder der klarede sig igennem.

Hvorfor viser I ikke tøjet på en større model?

Det spørgsmål får vi tit, og svaret er simpelt. Vi vil ikke dømme en størrelse 44 model ud pga. hendes størrelse. Det vil ikke være fair. Hvis hun ligger inden for str. 42-60 er hun den rigtige størrelse i vores øjne.

Tænk hvis man spurgte en “almindelig” tøjbutik om de ikke kunne bruge nogle modeller der var lidt mindre, fordi man syntes at hende størrelse 42 modellen de brugte var for stor i forhold til en selv. Det ville slet ikke være rimeligt, og højest uforskammet. Det samme gælder den anden vej.

Jeg kan ikke se mig selv i tøjet, når modellen ikke er min størrelse.

Det er der også tit nogle der fortælle os. Her skal man igen se det hele lidt ovenfra. Lige meget hvilken størrelse vi tager billeder af, vil der altid være nogen der måler noget andet. Ellers skulle vi få en model i hver størrelse, og tage 10 forskellige modelbilleder per style. Det kan slet ikke hænge sammen for nogen.

Konklusion

Konklusionen må være at der altid vil være nogle der er større end en selv, og altid nogle der er mindre. Der skal være plads til alle, og ingen størrelser er forkerte. Når alt kommer til alt er det jo bare et tal, og heldigvis er der andet og meget vigtigere ting at gå op i. Det synes vi i hvert fald.

Kent fra Curvii

Er du enig? Ellers læg en kommentar.

5 thoughts on “Størrelsen på modeller og hvad der skal til for at blive model

  1. Hej. Mit navn er Helle, 55 år, og er interesseret i at komme til at kende modelverden.
    Har ikke faring men mine venner og dem der omgås mig, giver mig altid komplimenter , og sige at jeg altid ser godt ud både fra påklædning og den måde min sminke er lagt. Håret sidder altid på rette punkt.
    Jeg er 175 cm høj og kraftig i bygning.grønne øjne og langt lyst hår
    Kunne godt tænke mig at vide hvordan man kan komme i betragtning Eller komme til en samtale for yderligere informationer.
    Jeg elsker den brance

  2. Ønske om at komme ud i en ny verden som har min interesse. Jeg vil gerne prøve om det kan lykkedes hvis jeres vurdering vil blive positiv.

    1. Hej Helle
      Tak for din fine henvendelse. Jeg kan godt forstå du syntes den verden er spændende og interessant🌸
      Lige pt. mangler vi dog ikke husmodeller. Oftest når vi gør, vil det blive slået op på denne blog, eller blive nævnt enten på vores sociale medier eller sågar i vores nyhedsbrev.

      Du er altid mere end velkommen til at skrive til os igen, når du kan se, at vi mangler en top model som dig🥰

      Overvej, at kontakte et bureau, de kunne måske hjælpe dig endnu mere på vej.

      mvh. Charlotte // Curvii

  3. Hej Helle
    Tak for din fine henvendelse. Jeg kan godt forstå du syntes den verden er spændende og interessant🌸
    Lige pt. mangler vi dog ikke husmodeller. Oftest når vi gør, vil det blive slået op på denne blog, eller blive nævnt enten på vores sociale medier eller sågar i vores nyhedsbrev.

    Du er altid mere end velkommen til at skrive til os igen, når du kan se, at vi mangler en top model som dig🥰

    Overvej, at kontakte et bureau, de kunne måske hjælpe dig endnu mere på vej.

    mvh. Charlotte // Curvii 💗

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top