Mange bruger deres efterårsferie til at lave græskar-hoveder med lys i. Det er også rigtig hyggeligt, og hvorfor så ikke bruge alle kernerne som en snack, når der skal efterårs hygges bagefter.

Det skal du bruge til at lave paprikaristede græskarkerner:
- Kernerne fra et græskar
- 1 spsk olie
- 1-2 tsk røget paprika (eller anden favorit krydderi).
Sådan gør du:
- Fjern så meget af græskarkødet som muligt fra græskarkernerne. Det er nemmest hvis du kommer det hele i en skål med vand og så nulrer kødet fra kernerne.
- Kom alle kernerne over på et stykke køkkenrulle eller et viskestykke og dup dem helt tørre.
- Vend græskarkernerne med olie og krydderi (her er der brugt paprika).
- Bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Rist kernerne i ovnen ved 180 grader i 10-12 min. Rør rundt i dem undervejs.
- Lad dem køle af og kom dem i en lufttæt beholder.
Velbekomme!