
Ingredienser til jordbær-mazarintærten:
Tærtebund:
- 100 g koldt smør
- 175 g hvedemel (ca. 2½ dl)
- 2 spsk flormelis
- 1 æggeblomme
Mazarinfyld:
- 100 g smør
- 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
- 75 g ren, rå marcipan
- 2 æg
- 35 g hvedemel (ca. ¾ dl)
- 50 g finthakket mørk chokolade (ca. 70% kakao)
Vaniliecreme:
- 2½ dl piskefløde 38%
- ½ dl mælk
- 1 vaniljestang
- 2 spsk sukker
- 2 æggeblommer
- 2 tsk majsstivelse
Jordbærgelé:
- 1 blad husblas
- ¼ dl koncentreret jordbærsaft
- 300 g jordbær i skiver
Fremgangsmåden er således:
Tærtebund:
- Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
- Tilsæt flormelis og æggeblomme og saml dejen løst.
- Tryk den smuldrede dej ud i en smurt tærteform med løs bund (ca. 21 cm i diameter). Tryk dejen godt op ad kanten.
- Stil tærtebunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Prik bunden med en gaffel.
- Forbag tærtebunden i ca. 10 min. ved 200° midt i ovnen.
Mazarinfyld:
- Pisk smør, sukker og marcipan luftig med en håndmixer.
- Tilsæt æg og mel, og pisk det godt.
- Fordel mazarindejen i den forbagte tærtebund og bag den færdig i ca. 20 min. ved 175° midt i ovnen.
- Drys chokoladen på den varme bund og lad det smelte. Fordel det over hele bunden og lad kagen køle af, i formen, på en bagerist i ca. ½ time.
Vaniliecreme:
- Varm forsigtigt 1 dl. fløde og mælken i en tykbundet gryde.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Tilsæt vaniljekorn og -stang samt sukker til flødeblandingen. Bring det i kog, under omrøring.
- Pisk æggeblommer og majsstivelse sammen med en håndmixer i ca. 2 min. Tilsæt den kogende fløde under piskning, kom blandingen tilbage i gryden og bring det i kog under omrøring i 10 sek.
- Fjern vaniljestangen og stil flødeblandingen tildækket i køleskabet til den er helt koldt.
- Pisk resten af fløden til et let skum og vend den i vaniljecremen. Fordel cremen på mazarintærten.
Jordbærgelé:
- Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- Lun jordbærsaften.
- Træk husblassen op af vandet, med det vand der hænger ved og smelt den i jordbærsaften.
- Lad blandingen afkøle til den er lillefinger-varm.
Pynt kagen med jordbærskiver og pensel dem med den lune jordbærgelé.
Velbekomme!🍓