Opskrift Lækre Kyskager

I den her uge har vi været så heldige at Vinnie, fra kundeservice, har bagt kyskager til os alle sammen. Vi syntes at de var så lækre at vi blev nødt til at dele hendes opskrift med jer.

Det skal du bruge til at lave kyskager:

Stk. 48 lækre kyskager

  • 3 æggehvider
  • 150g sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • Evt. Mørk chokolade, frugtfarver eller pebermynte essens

Sådan gør du:

  1. Æggehviderne piskes stive.
  2. 3 tsk. sukker (1 for hver æggehvide) tilsættes, hvorefter massen piskes i 5 minutter.
  3. Resten af sukkeret samt vanillesukkeret irøres med let hånd.
  4. Det er nu du skal tilsætte eventuelle smagsgivere, de røres også i med let hånd.
  5. Massen puttes i en sprøjtepose og sættes dernæst på en smurt plade i små toppe.
  6. De bages ved svag varme, ca 100 grader i alm. ovn i ca. 1 time.

God fornøjelse og Velbekomme

Back to Top