Hvad er naturmaterialer?

Når vi snakker tøj, snakker vi ofte om naturmaterialer og alle deres gode egenskaber. Men hvad er egentligt formålet ved, at gå efter disse materialer? Hvor mange forskellige naturmaterialer er der? Er der nogle der er bedre end andre og er der også ulemper ved dem?

Naturmaterialer kan deles op i vegetabilske og animalske fibre. Forskellen ved disse 2 er at de vegetabilske fibre er lange og flexible plantefibre som bambus, bomuld og viskose. De animalske fibre stammer derimod fra dyr i form af dyrehår som bl.a. uld fra et får eller kirtelsekret fra silkesommerfuglen, som silke er produceret af.

Herunder finder du en beskrivelse af nogle af de naturmaterialer, der oftest bliver brugt i produktionen af tøj.

Bomuld

Bomuld er fremstillet af frøuldet fra bomuldsplanten og er det mest kendte naturmateriale, når vi snakker tøj. Bomuld er kendetegnet ved sin fugtabsorberingsevne og åndbarhed. Tøj af bomuld er derfor meget behageligt at have tæt på sin hud. Bomuld er samtidigt meget slidstærkt og også nemt at vaske. Alt efter hvordan fibrene er behandlet, kan bomuld have forskelligt udseende og egenskaber. Nogle af ulemperne ved bomuld er at det som udgangspunkt er langsomt tørrende og ikke særligt varmeisolerende (dette sidste kan godt være en fordel om sommeren). Ved den rette behandling kan bomuld dog opnå begge disse egenskaber, hvilket gør at bomuld også bliver brugt til fintnesstøj og vintertøj. Bomuld kan også behandles så materialet er dejligt elastisk. Kvaliteten af bomuldsstof afgøres af fibrenes længde. Jo længere fibrene er, jo blødere bliver den færdige vare også. Samtidigt giver lange bomuldsfibre noget rigtigt slidstærkst stof.

Fordele

  • Slidstærkt
  • Fugtabsorberende
  • Åndbart
  • Komfortabelt

Ulemper

  • Er som udgangspunkt langsomt tørrende
  • Er ikke varmeisolerende (kan også være en fordel)


Bambus

Bambus er et fantastisk materiale som både er dejligt let og utroligt blødt og åndbart. Bambus fibrende indeholder nogle mikro-huller, som giver ventilation og samtidigt gør stoffet temperaturregulerende. Stof af bambus kan optage op til 50% mere fugt end bomuld, uden at materialet føles vådt, således at bl.a. sved både absorberes og fordamper hurtigt. Bambus er derfor helt fantastisk at bruge om sommeren, når det er varmt, samt til undertøj, strømper og nattøj. Bambus er desuden meget allergivenligt, da det har naturlige antibakterielle komponenter, som holder materialet bakteriefrit, også efter flere vaske.
Er du miljøbevidst er det også værd at vide at bambus udover at være den hurtigst voksende plante i verden også optager 5 gange så mange drivhusgasser fra atmosfæren end træer gør og frigiver store mængder af oxygen. I produktionen af bambus kræves der ingen pesticider og planten er utroligt hårdfør og kan vokse mange steder.
Jo mere bambus der bliver dyrket, jo bedre er det altså for vores miljø.

Fordele:

  • Let
  • Blødt
  • Fugtabsorberende
  • Åndbart
  • Temperatur regulerende
  • Allergivenligt
  • Miljøvenligt

Ulemper:

(Har som udgangspunkt ikke kunne finde nogel ulemper ved materialet)

Viskose

Når vi snakker om viskose er der lidt uenighed om, hvorvidt man kan kalde viskose et naturmateriale. Viskose er som udgangspunkt et naturmateriale, da det er lavet af træ- og plantefibre, eller rettere sagt regenererede fibre, som fremstilles af cellulose fra træ, bomuldsaffald og andre plantedele med højt celluloseindhold. Cellulosen omdannes herefter med kemikalier til en viskosemasse og det er denne proces der deler vandende.
Man skal dog ikke være bange for at bruge viskose og kan sagtens anse det som et naturmateriale. Viskose er et meget andvendt materiale og har de samme gode egenskaber som bomuld. Viskose falder også utroligt flot på kroppen, hvilket gør at det ofte bliver brugt til fremstillingen af tøj.
Viskose er naturligt glansfuldt, men kan også behandles så det fremstår mere mat. Er viskosen fremstillet af lange fibre ligner det næsten silke, hvor materialet ser mere ud som uld eller bomuld, når det fremstilles af korte fibre.


Viskose føles dejligt blødt mod huden og er både åndbart, fugtabsorberende og temperaturregulerende.
Den eneste ulempe ved viskose er at det mister sin styrke når det bliver vådt og man skal derfor ikke rive for meget i materialet, lige når man har vasket det. Samtidigt kan nogle viskosekvaliteter også skrumpe en lille smule i vask, men vender så tilbage til sin oprindelige størrelse når det bliver strøjet med et dampstrygejern. Nogle kvaliteter kan også strækkes en lille smule tilbage imens det er vådt, men så fremgår dette af vaskemærket.

Fordele:

  • Falder flot
  • Er blødt
  • Åndbart
  • Fugtabsorberende
  • Temperaturregulerende

Ulemper:

  • Mister sin styrke i våd tilstand

Modal

Modal er fra viskosegruppen og derved også fremstillet af regenererede fibre. Modal er betegnelsen for viskose der strækkes inden færdiggørelsen og på den måde får nogle længere cellulosemolekyler, som gør materialet stærkere. Modal har derfor, til forskel fra viskosen, en større styrke i både våd og tør tilstand. Samtidigt holder materialet rigtigt godt på både farve og facon, og så krøller det heller ikke.
Fibrene i modal ligger tættere sammen og er mere parallelle i strukturen. Dette gør materialet, i både følelse og egenskaber, minder meget mere om bomuld end det minder om viskose.
Stof i modal er blødt og let, men falder tungt på kroppen. Det er både åndbart, temperaturregulerende og mere fugtabsorberende end bomuld. De mørke farver har ofte et mat udseende, hvilket giver et ekstra flot look.

Fordele:

  • Let
  • Blødt
  • Fugtabsorberende
  • Åndbart
  • Temperaturregulerende

Ulemper:

  • Ofte en højere pris

Hør / Linen

Hør, også kaldet Linen, er fremstillet af fibre fra hørplantens stængel. Processen er meget omstændig, hvilket også er grunden til at prisen på hør ofte er dyrere.
Hør har rigtigt mange gode egenskaber og bruges derfor ofte i blanding med andre materialer, for at tilføje dens gode egenskaber til stoffet.
Hør er meget stærkt og har en stor strækstyrke, især i våd tilstand. Derudover er det hurtigt absorberende, når det kommer til fugt og er bedre til at temperaturregulere end uld og bomuld er. Hør væves derfor ofte sammen med bomuld, for at labe et materiale der har de bedste egenskaber fra begge.
Stof af hør er som udgangspunkt en anelse stift, men bliver både blødere og pænere for hver vask, materialet får. Hvis man gerne vil have hør til at blive blødt, kan man med fordel også tørretumble det lidt.

Fordele:

  • Stykes i våd tilstand
  • Slidstærkt
  • Fugtabsorberende
  • Temperaturregulerende
  • Bliver blødere og pænere for hver vask.

Ulemper:

  • Tåler kun skånevask
  • Ofte en højere pris

2 thoughts on “Hvad er naturmaterialer?

  1. Tak for en god oplysende artikel om naturmaterialer. Jeg tænker, at det bliver mere og mere relevant, at I også fortæller om miljø belastninger, dyrknings metoder, bæredygtighed og hvilke arbejdesforhold Jeres tøj bliver til på.
    Og så lige lidt stavekontrol.
    Viskose er dejlig blødt mod hunden! Vuf.
    Modal. Viskose der strækkes før fØrdiggørelsen. Æ
    Hør sidste fordel. Mon ikke det bliver blødere i stedet for blædere?
    Sorry. Men jeg er måske lidt sprognørd og ved, at man ser sig blind på det, man selv sidder og skriver.

    1. Hej Hanne.

      1000 tak. Er glad for at hører, du godt kunne lide artiklen. Ja vi skal helt klart til at have større fokus på miljø og arbejdsforhold.
      Du skal bestemt ikke undskylde. Vi siger tak for bemærkningerne og retter det med det samme 🙂

      Håber du får en dejlig dag 🙂

      Mvh. Mia fra Curvii

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top