Curvii i Ikast søger projektkoordinator

Denne stilling er besat

Curvii har igennem de sidste 7 år arbejdet sig op til at blive den største forhandler af Plus Size mode i Danmark. Vi er en 100% digital e-commerce virksomhed med fokus på at skabe kundetilfredshed via smarte og intelligente digitale løsninger.

Vi søger lige nu en projektkoordinator, der kan holde overblikket på vores største projekter. Det kunne være ekspandering af webshops i nye lande, implementering af nye it-systemer, eller optimering af procedurer og processer (gerne med AI).

Du skal kunne tænke ud af boksen, da vi sjældent bare gør som man plejer. Vi vil hellere finde den bedste løsning, der passer til netop os, end vælge en standard hyldevare. Det er også et must, at du er tilpas teknisk nørdet, så du har det godt med at arbejde, hvor den fysiske verden smelter sammen med den digitale.

Hvis det ikke fremgår af ovenstående, så har vi travlt i øjeblikket. Travl med at gøre det nemt for kunderne at handle hos os, og nemt for os at servicere kunderne på allerbedste vis. Skal vi formulere vores mål med én sætning, hvad end det er at handle på shoppen, plukke ordrer eller ringe til vores kundeservice, må det blive: “Det skal være nemt”.

For os er det ikke vigtigt hvilken uddannelse du har, eller om du har lang erfaring fra lignende stillinger. Det vigtige er, at du har forståelse for den verden vi arbejder med, og du forstår det mål vi prøver at ramme. Du skal kunne fange de udfordringer vi står med, og formå at få løst, hver og en. Måske har du ikke selv viden til at løse dem alle selv, og så består opgaven i at finde den rette person, enten intern eller ekstern, der kan hjælpe med at komme helt i mål. Vi er ikke så kræsne, bare opgaven bliver løst.

Har du lyst til at være med helt fremme inden for e-handel og kan du se dig selv som projektkoordinator hos os, så send ansøgning + cv til [email protected]

Denne stilling er besat

2 thoughts on “Curvii i Ikast søger projektkoordinator

  1. Hej Curvii/Kent
    Jeg har netop opdaget jeres ledige stillinge som projektkoordinator. Det er virkelig en spændende stilling! Jeg ville lige høre, før jeg sender min ansøgning og CV afsted, om I har nogle fortrukne kompetencer til jeres nye projektkoordinator? Jeg har en kandidat i Globale Områdestudier fra Aarhus Universitet og erfaring i projektledelse. Kunne en med min profil være relevant for jer?
    Bedste hilsner,
    Maria

Skriv et svar til Charlotte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top