Bom Karl…og så kom der én kage

Næsten på toppen af bakken – for der er udsigten jo kun endnu mere fin, ligger nummer 3. Godt gemt inde bag ved nummer 1 og nummer 5. Man ser ikke huset fra gaden. Faktisk bliver man måske i tvivl om hvilket hus det er, man skal banke på hos… lige indtil man ser huset med nummer 3.

Ordet ”idyl” kommer ud af munden. Ren idyl.

Lille oase. Lille rødt murstenshus med en snært af bondehus stemning over sig. Og hvem står allerede der i køkkenet? Rosa Kildahl. Rosa fra Bagedysten, Vild Med Dans og alt det andet hun har medvirket i. Eller bare Rosa.

Døren bliver åbnet og smilet alle kende er allerede taget i brug.

”Velkommen” lyder det.

– Vi har taget en buket blomster med – i stedet for et håndtryk eller en krammer, siger Kirsa fra Curvii, som understreger at vi jo har lært at passe lidt mere på hinanden i den tid vi nu lever i.

– Men se det ville bestemt heller ikke være nemt at vælge mellem, svarer Rosa og komplimenter den smukke buket.

Hun byder ind.

Den hyggelige oase fortsætter indenfor. Den varme stemning som man fornemmer hun deler ud af på skærmen, den er virkelig. Den findes. Hun har den og ja, hun deler ud af den i store portioner.

I det efterhånden ret kendte køkken, hvor alle Rosas egne fans kigger med, når der laves alt fra boller i karry til vaniljekranse, havde hun allerede forberedt en dej og formet fastelavnsbollerne.

– De skal såmænd bare lige pensles og så i ovnen, og så er der kaffe, lyder det fra dagens værtinde.

Vi kigger os omkring. Den hyggelige stemning i køkken-al-rummet tager om én allerede fra det første øjeblik. Så er der udsigten – fik jeg sagt noget med at huset lå på toppen af bakken. Måske er det ikke altid godt, når man skal ud og hjem, men i det øjeblik, man står i stuen og kigger ud – er man begejstret.

Faktisk en smule svær at løsrive sig fra…

Det banker på. Ind kommer ham den unge mand, der skal forevige dagen – og klippe alle de fine ord, kloge kommentar og al latteren sammen til noget, der kan noget… Youtuber Frederik Kulmbach.

Duften af frisk kaffe og ikke mindst fastelavnsboller spreder sig i huset, alt imens Rosa og Kirsa kigger på, prøver og snakker om Curvii styles.

– Jeg elsker prikker og striber, siger Rosa som allerede er hoppet i en prikket model fra Pont Neuf, som du finder lige her: Pont Neuf Sort slå-om-kjole med prikker

Kirsa er iført en tunika fra Gozzip med blomsterprint

Kagen, der gjorde dét

Snakken går. De to hovedpersoner gør det nemmere at arbejde med et kamera end med pen og blok – vel og mærke, hvis der er tale om stillbilleder… Ordene er nemlig mange…

Der måles, hakkes og vejes.

Gulerodskage. Dén gulerodskage. Rosa udgaven.

– Den kage har bragt mig frem i livet, siger Rosa pludselig. Og det må man jo give hende.

I virkeligheden kunne hun slet ikke bage, men barnebarnet synes hun skulle stille op, for han kunne godt lide hende og synes det kunne være sjovt!

– Men jeg kunne jo ikke bage… Jeg måtte gøre noget. Farmor kunne jo ikke, ikke gøre noget, vel?

– Jeg vidste, jeg skulle komme med noget der ikke kunne gå galt. Noget alle kan lide – og hvem kan ikke lide gulerodskage? Man skulle ikke komme med stort, højt og fint… Troede jeg…

– Men jeg fandt ud at der havde jeg taget fejl. De andre kom med etage kager. Jeg vidste, at jeg måtte i den grad bruge mine evner på at tale den gulerodskage op….

Tips & tricks

Nødder ristes. Gulerødder rives. Mel vejes og det hele smeltes sammen i røremaskinen.

Snakken går, men her skal rapportøren ikke afsløre for meget – du må klikke ind og se filmen på YouTube. Dog var der et par gode køkken råd undervejs – hun er jo en dreven husmor…

– Læg altid et stykke bagepapir i bunden af din springform. Klippet ud og rundt, naturligvis. Det gør at den er nem at få af og den er pæn flad. Det er jo nemmere at bruge en flot bund som top … Giver det mening??? Og så grinte vi – igen…

– Et andet trick. Hvis man har glemt at tage smør ud af køleskabet og det derfor er for hårdt at bruge, kan man rive det på sit rivejern, fortæller Rosa

Kagen skal bage 45 minutter plus det løse. Så skal den køle inden den gøres lækker med frosting.

En lille velfortjent kaffepause. Lidt mere kage – der var jo stadig flere fastelavnsboller – og så lidt rugbrød, inden dagens bagere kastede sig over den berømte Curvii Cookie.

Hold øje med Rosas egen side ”Rosa uden filter”.

Hvis du skulle have lyst til at se hvordan Curvii Cookies også blev til i Rosas køkken, kan du det her.

Vi ønsker god fornøjelse og hop så selv i køkkenet. Det er ikke svært, og smager så godt.

Du kan finde opskriften på gulerodskagen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top