BH guide – sådan finder du den rigtige størrelse BH

Det er ikke altid lige nemt at finde og købe en bh i den rigtige størrelse. Omkring 70% bruger den forkerte bh størrelse, hvilket kan have betydning for kropsholdningen og være skyld i bl.a. skuldersmerter, hovedpine og rygproblemer.

Den mest almindelige fejl er, at mange tror det er bh’ens stropper der skal holde barmen oppe. Derfor vil de stramme stropperne for meget, hvilket kan føre til overnævnte problemer og smerter. Det er omkredsen og skålene der har den største betydning for at bh’en sidder ordentligt og støtter som den skal. Den rigtige størrelse bh kan forbedre ens kropsholdning væsentligt, give god støtte hele dagen og aflaste ryggen så man undgår smerter og ubehag. Derudover sidder tøjet også bedre når man har en god bh på, og der ikke er noget der strammer eller  snærer, den føles bare helt naturlig at have på.

IMG_3133 IMG_3135

Her har Curvii modellen fået en bh på der er for lille. Det kan ses ved at skålen ikke er stor nok til at kunne rumme hele brystet, så der kommer en bule hen over skålen. Der er også risiko for hun vil få skuldersmerter, da stropperne strammer for meget.

IMG_3127 IMG_3128

På disse billeder har Curvii modellen fået den korrekte størrelse på. Skålstørrelsen passer, så hele brystet kan være der og der ikke kommer nogle uønskede buler ud over skålen. Men denne størrelse får modellen også den rigtige støtte og slipper for skuldersmerter, da bh’en sidder som den skal.

Hvordan finder man så den rigtige størrelse bh? Det gør man ved at tage et målebånd og måle sin barm forskellige steder. Stå med ret ryg og træk vejret roligt. Få eventuelt en god veninde eller ven til at hjælpe, da det kan være lidt svært at gøre selv.

Guiden er kun vejledende, det kan være det er nødvendigt man prøver forskellige modeller, eller tager i en butik og bliver målt af en professionel før man finder det helt perfekte match.

Man starter med at måle sin omkreds. Den måler man lige under barmen, målebåndet skal strammes let til, men man skal kunne trække vejret ubesværet. Rund det målte tal op eller ned til nærmeste tal der kan deles med fem, 85 90 95 osv. Bh’erne fra Plaisir er ofte mere elastiske, så lige ved dette mærke anbefales det at man trækker 5-10 cm fra det tal man får ved målet af omkredsen.

Bh mål omkreds 105 Bh mål omkreds 105 close up

Skålstørrelsen finder man ved at måle sig rundt om barmen der hvor den fylder mest. Man skal holde målebåndet relativt løst, så man ikke trykker brysterne ind. Målebåndet skal sidde i samme højde hele vejen rundt om kroppen.

Bh mål skål størrelse 124 cm Bh mål skål størrelse 124 cm close up

Derefter tager man det tal man fik fra barmen, og trækker det tal man fik fra omkredsen fra.

Forskellen på de to mål giver et tal, der er vejledende for hvilken skålstørrelse man skal have.

< 12 cm.    =  A
12-14 cm. =  B
14-16 cm. =  C
16-18 cm. =  D
18-20 cm. =  E
20-22 cm. =  F
22-24 cm. =  G
24-26 cm. =  H
26-28 cm. =  I
28-30 cm. =  J
30-32 cm. =  K
32-34 cm. =  L
34-36 cm. =  M

Så hvis man har en omkreds på 100 cm og et skålstørrelse mål på 120 cm vil regnestykket se sådan ud:

120-100 = 20 cm, så det vil svare til en bh i størrelse 100 E.

Men husk at dette kun er vejledende og man skal tage højde for hvor ens bryst starter. Der kan være stor forskel på hvordan brystet sidder, og hvor det starter på kroppen, selvom målene er de samme. Det har betydning for skålstørrelsen. Hvis brystet starter ude på siden af kroppen (under armhulen) så skal skålstørrelsen være større end hvis brysterne starter længere inde.

Som eksempel er billederne af vores Curvii model.

IMG_3127 IMG_3128

Hun har en omkreds på 105 cm og hun måler 124 cm omkring brysterne. Hun har her en bh fra Plaisir på, derfor trækkes der 10 cm fra målet af omkredsen, da de som nævnt er mere elastiske end andre mærker.

Omkreds mål: 105 – 10 = 95

Skålstørrelse: 124 – 105 = 19 (E skål)

Ud fra vejledningen skulle modellen bruge en bh i str. 95 E. Men hun bruger en str. 95 F, det er fordi hendes bryst starter lidt ude på siden af kroppen.

Der kan være ting der lige skal justeres lidt før bh’en sidder fuldstændigt perfekt. Her er en lille tjekliste man kan gennemgå hvis man synes der er lidt problemer med størrelsen, selv efter man har taget sine mål.

Båndet omkring kroppen: Det skal sidde stramt og glat uden at være ubehageligt. Det skal sidde i samme højde hele vejen rundt. Når man køber en ny bh skal den kunne lukkes i den yderste hægte, så kan man altid stramme lidt til hvis materialet giver sig når den har været i brug.

Skålene: De skal ligge pænt hele vejen hen over barmen, og hele brystet skal kunne passe ned i. Hvis skålene er for små kan der ske det at brystet buler ud over skålen i siden eller i toppen (se eventuelt billede af Curvii modellen længere oppe).

Stropperne: De skal justeres og strammes, men ikke for meget så de gnaver sig ind i skulderen. Man skal også holde øje med at man ikke strammer dem så meget så bh’en ryger op bagpå, hvis man kan det så er omkredsen for stor.

Bøjlen: Den skal have den rigtige bredde og følge kroppen hele vejen igennem skålen. Den skal ligge tæt ind til kroppen, og ikke genere nogle steder.

Alle har brug for den rigtige størrelse når det gælder bh’er, men især større kvinder da de oftere har en tungere barm og derfor har brug for meget støtte. Det undertøj der forhandles hos Curvii har kvalitet, komfort og pasform som prioritet, men har samtidig smukke og feminine detaljer så der er noget for enhver smag.

Har du købt en for lille BH, eller har du en BH der mangler et par cm i omkredsen, kan du med fordel købe en BH-forlænger her.

Se hele udvalget af undertøj i store størrelser på Curvii

45 thoughts on “BH guide – sådan finder du den rigtige størrelse BH

  1. hvor ligger jeres showroom kunne godt tænke mig at komme der og få taget mål af min barm og få den rigtige str bh

    1. Hej Lis, vores showroom er i Ikast, du kan læse mere om det og se hvordan man finder vej her http://www.curvii.dk/showroom 🙂 Du er meget velkommen til at komme forbi os, så skal vi nok finde den rigtige størrelse bh til dig. Mvh Lykke

        1. Hej Merete

          Vi er udelukkende en webshop, men holder outlet 3-4 gange om året. Følg med på Facebook og se hvornår næste gang er.

  2. Ingen spørgsmål. Bare et tak, for en rigtig god og nyttig guide.
    Tommel op til jer 😊

  3. Ifølge jeres guide, skulle jeg være en 80C/D. Er Plaisir BH meget store i størrelserne? I hhv. Prima Donna, Triumpf og Change er jeg 75I, 80G og 75K….
    Venlig hilsen
    Susann

    1. Hej Susann,
      Plaisir er ofte ret elastiske, lige netop med det mærke anbefales det at man trækker 5-10 cm fra det tal man får ved målet af omkredsen.
      Hvis du stadigvæk er i tvivl er du meget velkommen til at ringe på 5030 8010 (alle hverdag imellem 9-12) og få en snak med vores fantastiske kundeservice hold.
      mvh.
      Charlotte

  4. Jeg bruger normalt Prima Donna 95 I, kan 8 fortælle hvilken størrelse jeg skal bruge hos jer? Det er meget vigtigt at jeg kan bevæge mig uden “at falde ud” da jeg er rimelig aktiv.
    prima Donna er jo er dyrt mærke, så hvis jeres BH kan gøre det samme for mig, ville jeg være glad.

    1. Hej Janet

      Vi kender godt Prima Donna af omtale som rigtig gode bh’er.
      Desværre så har vi ikke erfaring med en direkte sammenligning på størrelser, så jeg kan ikke være 100% sikker.
      Men jeg vil tro at størrelserne er meget lig hinanden.
      Om bh’er fra Plaisir ved vi, at de er elastiske i omkredsen og derfor anbefaler vi at man trækker 5 – 10 cm fra når man har målt sig under brystet.
      I dit tilfælde så ville jeg gå efter Oprah modellen fra Plaisir i en størrelse 90 eller 95 I.
      Desværre så er det lige nu den eneste model fra Plaisir der går til og med skålstørrelse I (men jeg ved der er en ny model på vej til næste år, der også går til I)
      Alternativt så har vi i de større skålstørrelser også bh’er fra Ulla Dessous, der er også er fantastisk gode bh’er.
      Jeg håber det giver dig lidt at gå efter, ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 50 30 80 10 (mellem 9-12)
      Med venlig hilsen
      Kirsa fra Curvii

  5. Hvad med os der har stor omkreds men lille barm, jeg bruger 90A og det er næsten umuligt at finde en bh der passer. Har prøvet en B skål men kan ikke fylde den ud. Håber i har det med i jeres overvejelse i evt nye kollektioner
    Hilsen Hanne

    1. Hej Hanne.

      Vi er godt klar over at dette er et problem for mange og vi har også bragt beskeden videre til vores leverandører. Desværre ser det dog ikke ud til, at det er noget vi skal forvente kommer i produktion.
      Den Bh vi har, der kommer tættest på er Beate Plain modellen, som går ned til en B-skål. Men som du selv siger ville du nok ikke fylde den ud.
      Du er derfor nok nød til at kigge på nogle andre mærker end dem, vi forhandler. Her vil jeg forslå Femilet eller Triumph, som jeg ved også forhandler en del Bh’er i størrelse 90A.

      Håber du finder hvad du søger 🙂

      Mvh. Mia

  6. Hejsa.
    Hvad gør man hvis der er en hel skålstørrelse forskel på ens bryster? Synes af naturlige årsager, at aldrig jeg kan finde en bh der passer perfekt i butikkerne😦 Skal jeg virkelig til en specialist og ha fremstillet en efter mine personlige mål? Og hvis, hvor kan man så få gjort dette uden det vil koste mig en formue?
    Mvh.
    Karin

    1. Hej Karin.

      Er ked af at hører din historie og kan virkeligt godt forstå dit problem. Det er meget svært at finde en Bh, hvis man ikke har lige stor skålstørrelse på begge bryster. Uanset hvilken Bh model du vælger, vil den ene skål altid gabe eller sidde løst. Mit bedste råd er derfor, at du får specialfremstillet nogle Bh’er så du kan få den rette støtte og komfort.
      Mit bud vil faktisk være at gå til din lokale bandagist. De specialisere sig bl.a. inden for proteser og lingeri, til brystbesværede eller brystopererede. Det er ikke alle bandagister, som har med lingeri at gøre, men de burde kunne lede dig videre til nogen som kan hjælpe dig.

      Håber du finder den perfekte løsning til dig.

      Mvh. Mia

  7. På billederne kan jeg se at i har målt omfanget af brysterne uden på en BH, er det det rigtige, eller skal det være uden BH?

    1. Hej Lene.

      Ja jeg vil sige at du får det mest rigtige resultat, hvis du måler omfanget af brysterne, imens du har en Bh på. Dette skyldes at dine bryster der er løftet, ligesom den også vil være i en Bh.
      Måler du uden Bh, kan det være svært at få det rette mål, især hvis der er god tyngde i brystet.

      Mvh. Mia

  8. Hejsa
    Jeg er interesseret i en bh fra plaisirmed front lukning. Når nu i skriver det er elastisk og der skal trækkes 5-10 cm fra u omkreds hvad så med skål str? Er det normal str eller er det også mindre?
    Vh Janne

    1. Hej Janne.

      Hvis du følger vores BH guide, så er skålstørrelsen helt normal. Det er i omkredsen at stoffet er elastisk, hvilket også giver en bedre komfort.

      Håber du finder den rigtige BH til dig. Rigtig god dag 🙂

      Mvh. Mia

    1. Hej
      Jeg har virkelig svært ved at finde ud af de her bh beregninger.
      så prøver lige at spørger her.
      – Med bh måler jeg over brystet 128 cm ( uden bh 134 ) og 118 cm under brystet.
      Jeg troede, at jeg brugte en 95h
      men div bh beregner siger noget andet 😅

      på forhånd tak

      Mvh Christina J

      1. Hej Christina

        BH-beregneren på vores side er udviklet i samarbejde med Plaisir. Den passer derfor til Plaisirs bh’er. Lige som med alt andet tøj, kan størrelserne være meget forskellige fra mærke til mærke. Man vil derfor aldrig have én bestemt størrelse der gælder på tværs af alle mærker. Derfor kan den størrelse du finder med vores bh-udregner godt være anderledes end den du er vant til at købe.

        Der skal også altid tages forbehold for at ikke 2 sæt bryster er ens. Alle mennesker er forskellige, men bh-udregneren kommer så tæt på som muligt.

  9. Jeg bruger udelukkende plaisir-bh’er. Jeg kan ganske simpelt ikke finde ud af bruge andre mærker. Det har jeg gjort i mange år. De er bare de bedste.

  10. Rita siger:

    Jeg ville printe alle sider vedr. BH størrelser ud,
    men får kun den første/billede side.
    Hvad gør jeg så?

  11. Jeg har efterhånden købt en del BH-er hos Jer, og størrelserne passer fint.
    MEN, jeg har en anke: Nogle af modellerne har en stiver i siden under armen. I skriver at det er for at undgå buler i siden, og den idé er også fin, men det virker ikke – ikke på mig i hvert fald, for den plastikstiver begynder efter kort tids brug at danne en bue på den måde at enderne sidder og borer sig ind i siden to steder, og bulen opstår alligevel pga designet.
    Jeg er derfor nød til enten at fjerne dem fra BH-en, eller bruge et tykt stykke stof der kan aflaste min efterhånden godt ømme hud.
    Kan der ikke bruges et materiale der holder formen, eller flere lag stof der f.eks er quiltet eller bearbejdet så det er afstivet uden at genere?
    (Jeg bruger str. 95F)
    vh Lisbeth

    1. Hej Lisbeth.
      Det er desværre ikke os, der designer bh’erne, men jeg vil give din anke videre til producenten 🙂

      Vh. Julie

  12. Hej 🙂
    Tak for en god info omkring den rigtige bh.
    Hvis jeg gerne vil have jer eksperter til at måle den rigtige størrelse bh på mig inden jeg køber løs, hvor i landet kan det så gøres? Jeg bor på Amager.

    1. Hej Tina.
      Vi ligger desværre i Ikast, så vi kan ikke hjælpe på det punkt. Men vi anbefaler naturligvis vores guide, som skulle kunne hjælpe dig rigtig godt i gang 🙂

      Vh. Julie

  13. Hvorfor kan man ikke få en kombi af stor omkreds og stor skål? Jeg vil gerne have en bh med meget hold, uden bøjle, med bredkant og stropper, som ikke graver sig ned i skulderen, men kan ikke få størrer end c skål i 100 omkreds og bruger e skål.

    1. Hej Sara, vi har en helt kategori med BH’er uden bøjle, som også hedder 100E eller mere. Du får lige linket her: https://www.curvii.dk/undertoj/bh/uden-bojle
      I forhold til dine skuldre, enten kan jeg anbefale en aflastningspude, som denne: https://www.curvii.dk/beige-skulder-aflastningspuder-til-bh-en det kan dog også være din omkreds der er for stor, så du holder vægten af barmen i dine skuldre, istedetfor i omkredsen. Vi har en lille guide, der kan være behjælpelig med at finde din rette størrelse: https://www.curvii.dk/blog/bh-guide-sadan-finder-du-den-rigtige-storrelse/

      Håber det hjalp lidt og du finder din perfekte BH.
      mvh. Charlotte // Curvii

  14. er 80 j i de fleste brands, imens en anden er jeg 80 L / 50 i buks
    hvis jeg ønsker plasir badetøj hvad skal jeg vælge

    vh
    Heidi

    1. Hej Heidi:
      Plaisir laver kun skål-størrelser til H, derfor vil jeg faktisk ikke anbefale dig at købe dem.
      Derudover kan jeg bedre anbefale badekjolerne fra Mirou, de har bedre plads til en større barm:
      https://www.curvii.dk/maerker/mirou

      Hvis du syntes du har behov for en rigtig skål, vil jeg klart anbefale dig at kigge efter mærket Ulla Dessous, de specialisere sig i undertøj/badetøj til kvinder med en større barm.
      Vi sælger desværre kun undertøjet https://www.curvii.dk/maerker/ulla-dessous så jeg håber du kan finde en anden forhandler der kan hjælpe dig videre💗
      mvh. Charlotte // Curvii

  15. Hvordan er Plaisir i størrelserne sammenlignet med Change ?
    Jeg synes aldrig det med at måle under og midt på brystet passer med min størrelse.
    MvH Camilla

    1. Hej Camilla,
      man kan ikke på den måde sammenligne Change og Plaisir. Men jeg vil gerne hjælpe dig med at finde den korrekte størrelse.
      Har du prøvet at følge vores guide?
      mvh. Charlotte / Curvii

  16. Hej! Tak for en god guide. Jeg oplever desværre ofte at bh’er (der på alle de nævnte punkter sidder korrekt) skærer ind i huden i siden, der hvor stroppen er syet fast på bh’en, som om at stroppen sidder for langt ude mod armen (eller som om at der er for meget hud). Er der en type bh, der ikke har den sammensyning?

    1. Hej Kristina
      Må jeg høre dig ad, hvilken bh type du har prøvet? Så er det lidt nemmere at gå ud fra.
      mvh. Charlotte / Curvii

  17. hej
    hvis man måler 98 under barm og 124 over hvad størrelse svare det så til plasir?
    har stor blød barm og er bruger normal change

    1. Hej Dorthe

      Her skal du bruge vores bh-udregner, som du finder under alle de bh’er vi har på shoppen. Den kommer med en vejledende størrelse, da vi alle er forskellige opbygget, men for det meste rammer den plet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top